Blomstrende bladkaktus. Foto: Andreas Bastiansen.
De store akvareller af fynbomaleren Anna Syberg i den dæmpede belysning på Den Hirschsprungske Samling virker både som sød kammermusik og improviseret jazz. Kammermusikken, når jeg iagttager de skønne blomster i forskellige stadier, og jazzen når jeg i et billede bliver opslugt af at følge den skarpe iagttagelse af utallige stænglers vandring i et tilsyneladende kaos af stængler, hvor beskueren ledes på vildveje som i et utæmmet landskab. Det er udbytterigt at fordybe sig i de enkelte motiver, der er overlegent udført i den flygtige akvarelteknik, og som virker helt abstrakte, når man zoomer ind og gransker dem på tæt hold. Ofte er dele af motiverne accentuerede med effektfulde sorte konturer i tusch. Hendes kærlighed til væksterne – og dermed til livet? – strømmer ud fra akvarellerne og fra de forbavsende få oliebilleder hun malede. De fleste af motiverne er hentet i hendes, og hendes mand Fritz Sybergs, hjem som må have været en overflod af planter i potter og vaser. Flere af billederne ser umiddelbart ufærdige ud, men det er som et greb, der giver stof til eftertanke – et værk man selv kan digte videre på.
“Anna Syberg var et af de haardeste og følsomste Mennesker jeg har kendt, en Kriger og en Veninde, Moder, Kunstner og vild Kvinde.” – Johannes V. Jensen
”Mest var det Blomsterbillederne, der gav hende den særlige Stilling, ikke blot indenfor hendes egen Kres, men ogsaa udenfor den: hun var i al Beskedenhed vor bedste Blomstermalerinde.” – Ernst Goldschmidt.
Men man skal ikke tage fejl af den følsomme ‘blomstermalerinde’, for hun var en på mange måder frigjort kvinde med sine meningers mod om både kunst og samfundsforhold. Om Den Kgl. Porcelainsfabrik, hvor hun i en årrække var porcelænsmaler, skriver hun: ”Jeg maler stadig Prøver paa Fabriken, de lider af den grinagtige Fejl at være ‘for gode”’’ – nemlig bedre malede end Modellerne, jeg sidder nu og øver mig i at gøre dem daarligere; (…) den gamle Overmaler holder smaa Malerforedrag for mig, han ender gerne saadan: ja alt dette siger jeg nu kun til Dem, for jeg ved, at De forstaar mig, de andre vilde ikke kunne forstaa et Muk deraf.”
Anna og Fritz levede i stor fattigdom hele livet. De få midler, de rådede over, primært ved salg af Fritz’ billeder, prioriterede de at bruge på en pige i huset samt på udlandsrejser. I et brev til vennen, skribenten og kollegaen Ernst Goldschmidt belærer hun ham ligefrem: ”Hvordan i Himlens Navn kan Fattigdom hindre Dem i at male – den maa jo netop tvinge Dem dertil. Saa længe De ejer 10 øre til Havregrød har De jo 4 Timer til Deres Raadighed indtil Sulten melder sig igen og De kan i den Tid skabe ny Værdi til et nyt Maaltid. Har De ikke Raad til en Model, saa mal uden Model, men mal noget, mal noget skidt, hvis De ikke kan male godt, men lad være med at spare paa Talentet.”
I 1910 skal Anna lide den tort, at hendes egen bror, kunstneren Peter Hansen, som medlem af optagelseskomiteen, nægter at indlemme hendes, og andre kvindelige kunstneres, værker i det nyåbnede Fåborg Museum. I et brev til broren skriver hun: ”Kære Peter, Hvor du dog skaber dig. Du stemte imod mig ved Faaborg Museet ud fra høje ideelle Forestillinger om at varetage Kunstens Tarv i Danmark. ”Du vilde ikke skjule for mig”, skrev du, at jeg og de andre Damer ingen Betydning havde for dansk Kunst”. Hun blev dog alligevel repræsenteret på museet trods modstanden fra Peter og et par andre medlemmer.
Citaterne er fra en udmærket ‘faktaopstilling’ i udstillingen, der i det hele taget præget af gode og læsevenlige tekster både ved billederne og på ophængte bannere. Desuden har Fåborg Museum produceret en rigt illustreret bog.
Om Anna Syberg (1870-1914): Voksede op i Faaborg som datter af dekorations- og malermester Syrak Hansen, hvis værksted og hjem blev et mødested for kredsen omkring Anna og hendes bror Peter Hansen, der begge var centrale kunstnere i den kunstnerkoloni, som opstod i Faaborg i 1890’erne. Som kunstner fik Anna Syberg den første undervisning af sin far på Teknisk Skole i Faaborg. Hun tog til København som ung og modtog undervisning i tegning og maleri. Efterfølgende arbejdede hun som dekorationsmaler på Den Kongelige Porcelainsfabrik. I 1894 blev hun gift med maleren Fritz Syberg og de slog sig ned på Fyn. Sammen foretog de flere udenlandsrejser, fik i alt syv børn og skabte sig et fælles kunstnerhjem først i Svanninge og siden i Kerteminde.
Den Hirschsprungske Samling: 11. januar – 21. maj 2023