Uden for Ny Carlsberg Glyptoteket er alle statuerne grønne. Når man kommer inden for er de alle kridhvide. Ja, selv busten af Bryggeren og han kone Ottilia er helt i hvidt. Indtil sidst i 1800-tallet var kunsthistorikerne, forskerne, filosofferne og kunstnerne overbevist om, at antikkens pragtfulde marmorskulpturer var hvide, altså ikke bemalede. Hvem ville dog male på så fornemt et materiale som marmor? Men alle andre kulturer, både før og siden antikken, har bemalet deres figurer, så hvorfor skulle grækerne og romerne ikke have gjort det? I dag er det indlysende, men det var det ikke for bare få år tilbage i tiden. Bemalingerne er er et faktum, som har været godt skjult for offentligheden. Man kan kalde det en kollektiv fortrængning. De synlige farver er for længst forsvundet fra langt de fleste antikke skulpturer, og siden renæssancen, hvor antikken kom på mode igen, har kunstnerne derfor stort set udelukkende skabt hvide kunstværker, når marmor var råmaterialet. Hvid marmor blev på parnasset anset for ædelt og åndfuldt, en garant for æstetisk og etisk renhed. Men grækerne og romerne var altså ikke så kedelige, hverken på slagmarken, i skuespillet – eller i kunsten. En omfattende udstilling på Glyptoteket sætter fokus på den seneste forskning i bemalingen af de antikke marmorskulpturer. Det er et interessant tiltag, hvor man ved hjælp af moderne mikroskopi er lykkedes med at opdage hidtil skjulte farvepigmenter i marmoren. Her kan man opleve reproduktioner af gips bemalet, som det kunne være gjort i antikken, vist ved siden af de originale værker.
“Mit liv, min lod kan tjene som skræk og advarsel, dels ved Heras indgriben, dels har min skønhed skylden. Kunne jeg blot blive min skønhed kvit og blive grimmere at se på som hvis man viskede farven af en statue,” lader Euripides (480-406 f.v.t.) Helena sige i stykket af samme navn.
Kejser Caligula i hvidt og i farver.
Udstillingen præsenterer en række eksempler på, hvordan skulpturerne kan have været bemalede – også ‘før og efter’ fremstillinger, og jeg blev da noget overrasket, da jeg så udstillingen. Det er noget af en oplevelse, at visualisere det antikke Rom, hvor alle skulpturer, templer, boliger med videre er bemalede i skrappe farver! Forskningsinspektør Jan Stubbe Østergaard var ved præsentationen inde på, at det lignede kitsch, og at det godt kunne anses for vulgært og smagløst, som del af et tivoli – Tivoli ligger i øvrigt lige over for Glyptoteket. Døm selv. Jeg kom selv til at tænke på skulpturer af Kongen af Kitsch, Jeff Koons, som jeg synes ligner de antikke ret meget at dømme efter udstillingen. Jeg har én anke – men jeg har ikke noget af have den i, da jeg ikke er forsker. Jeg tror simpelt hen ikke på, at bemalingen på skulpturerne var så matte, som vist her. Glitter og glimmer har til alle tider tiltalt den brede befolkning, så jeg tror, at der har været noget mere ‘glans’ over det, end det fremgår af eksemplerne på udstillingen. Under alle omstændigheder viser det sig, at grækernes og romernes byer må have været et mere festligt at skue, end man har ment hidtil.
Hertil kommer, at der er fremstillet en omfattende bog om emnet i forbindelse med udstillingen. Bogen er både oplysende, usædvanlig flot og læseværdig. Reproduktionerne og trykket er imponerende – langt, langt over gennemsnittet for denne slags publikationer. 249 kr. er en røverpris for så stor og flot en bog.
Ny Carlsberg Glyptotek: 13. september – 7. december 2014
‘Kasseler Apollon’, Alexander-sarkofagen samt ‘Jeff and Ilona (made in Heaven)’. OBS: Koons-skulpturen er ikke med på udstillingen!