Louisiana-tv

Louisiana Museum of Modern Art ønsker at stimulere kulturen på nettet og lancerer nu sin egen tv-kanal. Louisiana Channel er et nyt, spændende site, hvor museet løfter sine intellektuelle og kunstneriske værdier ind i andre sammenhænge. Hver uge lægges nye videoer på sitet. Med Louisiana Channel som platform producerer Louisiana selvstændige videoer – kultur til nettet – med et perspektiv, der rækker ud over museets egne begivenheder. Louisiana Channel finder sit stof både i Louisianas eget netværk af billedkunstnere, forfattere, arkitekter, designere og musikere – og rundt omkring i verden – og vinkler stoffet med baggrund i Louisianas formidlingstradition. For hensigten er den samme som museets overordnede hensigt: At tilbyde mennesker oplevelser ved at give kunst og kunstnere mulighed for at præge diskussionen i det samfund, vi lever i. Der er allerede lagt en hel del fine optagelser ud på hjemmesiden om både kunst, arkitektur, litteratur, musik og design. Tjek selv sitet ud her.

 

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.