Verdensrekorder hos Christie’s

Er den finanskrisen for alvor afblæst? Christie’s blev i onsdags endnu en gang auktions-verdensmester. Men et salg på 495.021.500 $ slog auktionshuset sin egen rekord fra november 2006, hvor der blev omsat for 491,4 mio. $. Onsdagens salg er det største resultat, der nogensinde er opnået på nogen form for auktion. Der blev solgt 66 værker, hvoraf 59 af værkerne kostede over 1 mio. $. 23 af dem nåede priser på mere end 5 mio. $ – og 9 værker nåede priser på over 10 mio. $. På auktionen blev der desuden opnået rekordpriser for en række kunstnere, hvoraf det mest spektakulære var Jackson Pollocks lille drypbillede Number 19, 1948, et papirbillede monteret på lærred, som blev solgt for 58.363.750 mio. $ – over det dobbelte af vurderingen. I alt omsatte Christie’s, på to auktioner, i sidste uge for ikke mindre end 638.615.900 mio. $ og opnåede 37 nye rekorder.

Billede: Jackson Pollock ‘Number 19, 1948′. Foto: Courtesy Christie’s

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.