Det intime rum på SMK

Fra venstre: Jean-Siméon Chardin, ‘Sæbebobler’ (ca. 1733-34), Metropolitan Museum of Art, New York / Wentworth Fund, 1949 – Vilhelm Hammershøi, ‘Nøgen kvindelig model’ (1884), SMK – Emil Bærentzen, ‘Familiebillede’ (1828), SMK

Tæt på – Intimiteter i kunsten er titlen på den nye udstilling på SMK. Udstillingen præsenterer malerier, skulpturer, tegninger, grafiske arbejder og fotografier, som gennem både form og indhold fortæller om intimitet, om hvordan billedkunstnere i perioden 1730-1930 forsøger at skildre det private og intime gennem nære iagttagelser af mennesker, naturen og dagligstuen. Intimitet er tilsyneladende et vidt begreb, for selvom fleste af motiverne foregår inden for hjemmenes lukkede – intime – rum, så er det ikke alle – og der er er sågar billeder helt med fravær af mennesker. Selv om temaet intimiteter således skal forstås endog meget bredt, er det en yderst seværdig udstilling, som viser en lang række danske og udenlandske interessante kunstværker, der i høj grad er egnede til fordybelse. Udstillingen er den første, som er kurateret af SMK’s ‘nye’ direktør Mikkel Bogh (udpeget i 1914). Nu var jeg så heldig, at være med til præsentationen af udstillingen, hvor Bogh selv viste rundt og fortalte om værkerne. Han var nervøs for, om han talte for længe om hvert af værkerne, men for min skyld kunne han godt blive ved i endnu længere tid, for han fortæller med usædvanlig levende entusiasme og smittende begejstring. Heldigvis kan man lytte til ham via de høretelefoner, der er sat op rundt omkring på udstillingen, ligesom han har forfattet en omfangsrig, men smuk, læseværdig og let forståelig bog om tiden og værkerne, som sagtens kan nydes uafhængigt af udstillingen. For at få den fulde oplevelse ud af udstillingen skal man sætte god tid af til at studere værkerne, der viser, hvordan det intime er blevet formet og udviklet gennem forskellige kunstneriske bearbejdninger på den tid, hvor det private rum gør sit indtog i billedkunsten og hvor kunsten blev sat fri i forhold til tidligere tiders officielle og repræsentative funktioner. De over 100 kunsthistoriske hovedværker præsenteres i fem temaer: Interiøret: at vise og at skjule, Fordybelsens tid, Tæt på tingene, Fra syn til berøring, Mennesker mødes og Billedets ansigt. Der vises enestående hovedværker af blandt andre Jean-Siméon Chardin, Adolf Menzel, Felix Vallotton, Edward Hopper, Edvard Munch, Pierre Bonnard og Edgar Degas samt fra SMK’s egen samling fine billeder af blandt andre Jens Juel, Nicolai Abildgaard, Wilhelm Bendz, Carl Bloch, Vilhelm Hammershøi og Anna Ancher.

SMK: 11. februar – 8. maj 2016

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.