Retsvidenskabelig arkitektur på Louisiana

På Louisiana vises Forensic Architecture, som er den femte udstilling i serien Arkitekturens værksteder. At kalde udstillingen arkitektur er temmelig langt ude, men kunsten har jo som bekendt mange ansigter.

I Michelangelo Antonionis film Blow-up fra 1966 er omdrejningspunktet et fotografi, på hvilket fotografen mener at kunne dokumentere og eventuelt opklare et mord. Fotografiet forstørres til motivet bliver ukendeligt. På lignende måde søger forskningsenheden Forensic Architecture ved Goldsmiths, University of London utrætteligt at forstørre billeder samt vende og dreje hver en sten for at dokumentere og perspektivere brud på menneskerettighederne og drage myndighedernes forklaringer i tvivl. I modsætning til fotografen i Blow-up magter enheden, ifølge dem selv, dog at opklare mordene.

Alle, der holder af krimier, er bekendt med udtrykket forensic evidence, som betyder kriminalteknisk bevismateriale retsmedicinsk bevismateriale, retsteknisk bevismateriale, retsvidenskabelig bevismateriale.

Med en række utraditionelle og anderledes metoder praktiserer Forensic Architecture ‘retsteknisk arkitektur’ med det formål at undersøge krænkelser af menneskerettigheder og forbrydelser begået af stater, udøvende magter, militær og virksomheder, og de belyser hændelserne med udgangspunkt i rum – for eksempel udbombede bygninger, hvor kun ruinerne står tilbage. De benytter sig af amatørfilm, fotos, tegninger af erindringer, 3D-animationer samt videooptagelser af nye rekonstruktioner i bestræbelserne på at opklare politisk begrundede mord og drab iværksat af myndighederne.

Udstillingen er fejende flot og en imponerende opvisning i rekonstruktioner, audiovisuelle midler og et enkelt ‘kunstværk’ i parken. Men kan man på denne måde æstetisere vold, krig og undertrykkelse og kalde det ‘kunst’? Døm selv.

Louisiana: 20. maj 2022 – 23. oktober 2022

Det ligner et kunstværk, men det er en dokumentation for virkningen af et droneangreb med et amerikansk missil på et hus i Pakistan. Trådene viser fragmenternes baner, som dokumenterer, at to mennesker er blevet ramt. Personerne har befundet sig der, hvor der ingen fragmenter er (de røde omrids). Foto: Louisiana.

 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Gauguin-værk til Glyptoteket

Fra den 1. maj præsenterer Glyptoteket et nyerhvervet maleri af Paul Gauguin. Maleriet med titlen La neige à Copenhague (1884) er omdrejningspunktet i en mindre temaudstilling, Paul Gauguin og den danske forbindelse, der tager afsæt i Gauguins ophold i København fra november 1884 til maj 1885. La neige à Copenhague viser et motiv fra villa- og parkkvartererne på Frederiksberg, og er sandsynligvis et af de første landskabsmotiver, han maler i København. Maleriet er fra den periode, hvor familien Gauguin boede i en stuelejlighed på Gl. Kongevej 105 i København. Motivet kan være en udsigt fra et af vinduerne mod gårdhaverne bag huset. Malestil og motiv ligger tæt op ad det samtidige impressionistiske maleri Skøjteløbere i Frederiksberg Have, 1884, der også er i Glyptotekets samling.

‘La neige à Copenhague’ er et væsentligt bidrag til Glyptotekets allerede enestående samling af Gauguins værker.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Fra Nuuk til Nordatlantens Brygge

Ved reception for flagprojektet på Nordatlantens Brygge ses fire af de deltagende kunstnere. Fra venstre Jette Hye Jin Mortensen, Jacob Borges, Sofie Hesselholdt fra kunstnerduoen Hesselholt og Mejlvang og Gudrum Hasle.

Uden for Nordatlantens Brygge kan du indtil den 1. maj se et særegent flag. Hver uge hejses et nyt flag. Flagene er skabt af kunstnere fra Grønland, Danmark, Færøerne, Danmark-Korea, Tjekkiet og Norge. At hejse et flag er en symbolsk og rituel markering af et nationalt territorium. Der er mange følelser og regler forbundet med det nationale flag. Grønlands flag Erfalasorput er et nyt flag, det blev hejst første gang i 1985. Der findes også andre former for flag. Klubflag, målflag, bedeflag, signalflag. Alle flag kommunikerer i et sprog, man skal have lært for at aflæse det. Vanen kan gøre én helt blind for et flags symbolik.

Udstillingen er kurateret af kunstneren Gudrun Hasle og daværende formidlingsinspektør på Nuuk Art Museum Stine Lundberg Hansen, som i 2019 inviterede de 13 kunstnere til at skabe deres eget kunst-flag. Flagene blev hejst foran Holms Hus, det første grønlandske selvbyggerhus i den gamle Kolonihavn i Nuuk.

Del af ‘flagalle’ på udstillingen. Forrest Miki Jacobsens grøndlands/canadiske flag, som er tilegnet Miki Jacobsens søn, der bor i Canada, og tænkt som en hyldest til forbindelserne mellem de to lande. Grønlænderne deler både traditioner, sprog og kultur med Inuit fra andre nationer.

IMPORT / EKSPORT

Import / eksport er to separatudstillinger med samtidskunstnerne Gudrun Hasle og Martin Brandt Hansen. Rent biografisk har begge kunstnere flyttet sig mellem Grønland og Danmark og på hver deres måde arbejdet med kulturmødet i deres kunst. For både Brandt Hansen og Hasle er det at fortælle historien en central del af deres værk. Import / eksport har fokus på kulturmødet. Hvad vi giver til hinanden, og hvordan vi fortæller historierne.

Gudrun Hasle er optaget af den ”lille” biografiske historie, selv at tage ejerskab over fortællingen. Hun er ordblind, og hun deler generøst den sårbarhed, der ligger i det uperfekte. Fra 2018-21 boede Gudrun Hasle i Nuuk og på Import / eksport har hun taget udgangspunkt i udstillingen Jeg er / piuvunga, som hun viste på Nuuk Kunstmuseum i 2020, med værker der udsprang af mødet med den grønlandske kultur.

Martin Brandt Hansen er født i Nuuk, men har boet i København i flere år og dimitterer denne sommer fra Kunstakademiet. Med sine værker, der både refererer til den antikke vase og den grønlandske maske og tupilak-figur retter han blikket mod den ”store”, kollektive historie. I sine værker arbejder han bl.a. med at forskyde tupilakken i skala og materiale. Den grønlandske kunsthistorie har været fortalt udefra, men nu vendes blikket på mange måder den anden vej.

Gudrun Hasles store installation min livshistiorge. Værket, der er skrevet direkte på gulvet, viste hun første gang på sit gulv på Nørrebro i 2017. Nu er det genskrevet med opholdet i Grønland som ny erfaring.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Hæderslegater til fire kvindelige kunstnere

Anne Marie Telmányi, født Carl-Nielsen’s Fond til støtte for kvindelige billedkunstnere over 40 år uddelte mandag den 28. februar 2022 hæderlegater til fire billedkunstnere, som har udmærket sig ved en markant, prisværdig indsats. De modtog hver 100.000 kr. Fondens bestyrelse har som årets legatmodtagere valgt billedkunstnerne Line Skywalker Karlström, Anne Fabricius Møller, Katya Sander og Camilla Nørgaard.

Årets legatmodtagere fra venstre: Line Skywalker Karlström, Anne Fabricius Møller, Katya Sander og Camilla Nørgaard.

 

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Suzanne Valadon i Glyptoteket

Suzanne Valadon: The Blue Room (1923).

 

For første gang i Norden er det nu muligt at opleve en soloudstilling med den franske maler og model, Suzanne Valadon.

Suzanne Valadon (1865 – 1938), født Marie-Clémentine Valadon i Haute-Vienne i det sydvestlige Frankrig, var datter af en ugift og fattig hushjælp. Hun og moderen rejste til Paris for at prøve lykken dér, og Suzanne voksede op i Montmartre i Paris og forsørgede sig selv fra hun var ti år med småjobs: servitrice, barnepige og cirkusartist.

Suzanne var yndlingsmodel for Montmartres malere, før hun selv blev en del af deres kunstnerkreds. Hun stod model for Renoir, Puvis de Chavannes og Toulouse-Lautrec og var venner med Degas og van Gogh. Inspireret af sine forbilleder lærte hun sig selv at male, og i begyndelsen af 1900-tallet udstillede hun, som den første selvlærte kvinde, på Salon de la Société Nationale des Beaux Arts.

Selv om hun ikke havde råd til en formel kunstuddannelse, lærte Valadon af malerne omkring hende. Den nære ven og mentor Edgar Degas lærte hende tegne- og ætseteknikker, og hun gik hurtigt over fra at være kunstnernes model til en succesfuld kunstner i egen ret.

Valadon havde et kompliceret privatliv. Hun havde et utal af elskere og blev gift og skilt. I 1909 havde hun uden for ægteskab født Maurice Utrillo (som senere blev en kendt og elsket kunstner med hans pariserbilleder). Samme år begyndte Valadon, nu 44, at male på fuld tid, og blot to år senere tiltrak hun kritikerrost med sin første soloudstilling.

Lyder hun bekendt, er det måske fordi, hun allerede hænger på Glyptoteket gengivet med Henri Toulouse-Lautrecs penselstrøg. Hans portræt af Valadon fra 1885 udgør et væsentligt vidnesbyrd om det netværk, hun påvirkede og var en del af. Men portrættet vidner også om den skæbne, hun og så mange andre af datidens store kvindelige kunstnere har mødt, at de på trods af stor succes i samtiden er blevet glemt af eftertiden. Glyptotekets faste samlinger er ingen undtagelse, hvor Valadon ikke er repræsenteret med eget værk men som model af Toulouse-Lautrec.

Glyptoteket: 24. februar – 31. juli 2022.

Suzanne Valadon i sit atelier i Paris.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Genåbning af gallerier

Galleri Tom Christoffersen åbnede med udstillingen ‘Sieh da! Sieh da, Timotheus, die Kraniche des Ibykus!’ af Claus Carstensen.

Forrige uges gode nyhed var, at kunstgallerierne genåbner. Covid-19 ramte kunstelskere kan så endelig få deres lyst styret og opleve kunstværkerne i virkeligheden, og ikke udelukkende via computerskærmen. Regeringen kunne nu godt i samme ombæring åbne kunstmuseer og -haller i samme ombæring, for her er det jo rimelig let at styre antallet af besøgende og håndhæve afstandskravene.

Billedkunstnernes Forbund – BKF – skriver på deres hjemmeside: Kunst- og kulturlivet havnede bagerst i køen, da samfundet genåbnede efter den første nedlukning i foråret 2020. Og ingen kunne rigtig argumentere for det sundhedsmæssigt fornuftige i, at befolkningen kunne gå rundt i storcentre, men var afskåret fra at besøge f.eks. museerne. Den fejl bør politikerne ikke begå igen, skriver Flemming Just, formand for Organisationen Danske Museer (ODM) i en kommentar på Altinget.dk: ”Vi har alle både erfaringer og viden at trække på. Derfor bør der denne gang foreligge en plan i ordentlig tid og med en åbningstakt, der giver mening; det er allerede på høje tid.” Billedkunstnernes Forbund (BKF) er helt enig: ”Det år, der nu er gået, har vist, hvor vigtig kunsten og kulturen er for os alle sammen. Så lad nu de politiske prioriteringer i den kommende genåbningsfase afspejle den værdi, kunsten rent faktisk har for borgerne og for hele samfundet,” siger BKF’s formand Nis Rømer.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Berørt – udendørs udstilling hos SMK

Pludselig var der skærme overalt. Benedikte Bjerre (f. 1987) har skabt omridset af en gigantisk bærbar computer.
Foto: Benedikte Bjerre, Eee-O-Eleven, 2021.

11. marts 2021 er det præcis et år siden, at statsminister Mette Frederiksen varslede den første nedlukning af Danmark. På årsdagen åbner SMK sammen med Coop, Røde Kors og Hjaltelin Stahl en ny udendørs udstilling, hvor tre toneangivende kunstnere fortolker coronapandemien og præsenterer tre helt nye kunstværker. 
En gigantisk bærbar computer. En sætning i genbrugsmursten på en græsplæne. Og en videocollage med hænder, albuehilsner og møder med afstand.I en ny udendørs udstilling giver de tre kunstnere Benedikte Bjerre, Kaspar Bonnén og Sonja Lillebæk Christensen hver deres bud på, hvordan en kunstnerisk respons på coronapandemien ser ud. Udstillingen åbner 11. marts – på årsdagen for Danmarks nedlukning – og værkerne præsentereres i museumshaven foran SMK (Statens Museum for Kunst), hvor alle interesserede kan kigge forbi.”Op igennem historien har epidemier med jævne mellemrum hærget samfund og ændret liv. Ofte har malere, billedhuggere og grafikere skabt kunstneriske vidnesbyrd, som har hjulpet til på mange års afstand at forstå, hvordan disse krisetider berørte de mennesker, der levede i dem. Vi håber, at værkerne på denne udstilling, skabt af tre markante samtidskunstnere, på samme måde vil fungere som prismer til at forstå et år med corona, hvor sammenhold og isolation blev to sider af samme sag,” siger Mikkel Bogh, direktør for SMK.De tre kunstværker er en del af projektet Berørt og skal minde os om, hvordan vi har holdt hånden under hinanden i en svær tid, og hvordan vi i det hele taget har levet med en fundamentalt ændret hverdag det seneste år. Projektet er skabt i et partnerskab mellem Røde Kors, Coop, Hjaltelin Stahl – Part of Accenture Interactive og SMK.

SMK: 11. marts – 2. maj 2021. (Udstillingen kan ses hele døgnet).

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

SMK etablerer afdeling i Thy

Doverodde Købmandsgård i Thy skal danne rammerne om SMKs afdeling i Thisted kommune.

SMK (Statens Museum for Kunst) har sammen med Thisted Kommune i de senere år arbejdet på at etablere en afdeling af SMK i Thy.  Nu kan ideen føres ud i livet takket være en donation på 37,5 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden, siger:

”Det har stor betydning, at mennesker i hele Danmark kan opleve noget af det ypperligste, som kunsten har at byde på. Derfor er det en glæde, at A.P. Møller Fonden kan støtte en visionær og gennemgribende ombygning af de særlige udstillingsrammer i Doverodde Købmandsgård i Thy. Med donationen bliver det muligt for Statens Museum for Kunst også i Thy at vise udstillinger af samme høje internationale standard, som på museet i København”.

Donationen gør det muligt at transformere Doverodde Købmandsgårds tidligere kornmagasin til et sted, hvor arkitekturen inviterer til at opleve alle typer værker fra SMK’s enestående samling. I de nye rammer vil der i fremtiden kunne vises udstillinger skabt særligt til dette sted og med undervisning og kunstformidling af international standard til glæde for alle tilrejsende og kunstinteresserede i området.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Priser til kvindelige kunstnere

Fonden Anne Marie Telmányi, født Carl-Nielsen’s Fond til støtte for kvindelige billedkunstnere over 40 år uddelte onsdag den 4. marts 2020 de årlige hæderslegater på hver 100.000 kr. til billedkunstnerne: Aase Eg Jørgensen, Anne Haaning, Ingela Skytte samt kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang (Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang).

Aase Eg er en sjælden, meget dygtig kunstner og grafisk designer. Hendes fascination af grafikkens inderste væsen, det grafiske sprog og alle de muligheder, hun formår at visualisere for os andre, viser, at hendes arbejde med tidsskrifter – bøger – kunstbogværker og egne kunstprojekter tilsammen går op i en højere enhed. De skaber nye sammenhænge og forbindelser opstår, så de ændrer måden, vi ser på.

Anne Haaning skabte værket Half Hidden, der blev vist i Den Frie Udstillingsbygning her i vinter. Det var en installation – et stringent og vedkommende værk – der på én og samme tid var dokumentarisk i sin form, præcist i sin rumlige udformning og stærkt i sit udsagn. Gennem en velargumenteret og æstetisk installation, der omfatter en konstruktion, der mimer en minegang, en imaginær sø og en skarpt klippet video, fortæller hun i dokumentarisk form historien om en udtømt kryolitmine i Grønland og om Danmark som kolonimagt.

Ingela Skytte arbejder solidt og vedvarende med farverne og fladen og udforsker hele tiden de muligheder, det giver hende med nye rumligheder i selve lærredets mønstre, i ophængningen eller i opstillinger af værkerne. Hun arbejder med systemer, begrænsninger og regler baseret på geometriske konstruktioner og med former – geometri, symmetri og gentagelse i sine malerier, der har et stringent udtryk med inspiration fra minimalismen. Farver og nuancer er ofte udvalgt efter både tekniske æstetiske og stoflige værdier, der levende og dynamisk komplementerer den insisterende enkelhed og tilføjer værkerne en stærk materialitet.

Hesselholdt & Mejlvang har siden slutningen af 90′erne skabt kunstprojekter i en kollektiv proces. Ofte med en humoristisk indgangsvinkel og altid med eksistentielle spørgsmål eller kommentarer. Som da de hængte guirlander med hudfarvede flag op over gaderne i Aalborg i forbindelse med udstillingen Flesh Tint Project, og blandt andet spurgte om, hvilken farve hud har? Eller da de udstillede tre svinehuder med udstoppede hoveder. Et tvist af både det klassiske jagttrofæ og dansk svineproduktion. For slet ikke at tale om da de laurbærkransede en af sejrsgudindens heste på taget af Thorvaldsens Museum og bagefter plantede et flag ved siden af skulpturgruppen.

Fra venstre ses: Aase Eg Jørgensen, Anne Haaning, Ingela Skytte, og kunstnerduoen billedkunstnerne Sofie Hesselholdt
og Vibeke Mejlvang. Foto: Steen Møller Rasmussen.

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Vejen til Palmyra

Mand med kamel i baggrunden. © Getty.

Vejen til Palmyra … går gennem Glyptoteket, hvor historien om den lille oase i den syriske ørken folder sig ud i al sin pragt.

Udstillingen omkranser Glyptotekets skønne Vinterhave, som i sig selv opleves som en østerlandsk oase, og dermed sætter de perfekte rammer for fortællingen om ørkenbyen, som oplevede både en gylden storhedstid, krig og ødelæggelse.Palmyra blev en del af det romerske imperium og var gennem 300 år centrum for handlen mellem øst og vest. Krigene og ødelæggelserne stod der for en gangs skyld en kvinde bag, idet byens sagnomspundne dronning Zenobia, udfordrede det romerske overherredømme og kastede Palmyra ud i en kamp med de romerske tropper, som lagde byen i ruiner i år 272 e.v.t. Hvad romerne ikke fik destrueret sørgede Islamisk Stat for at sprænge i luften i 2015 – næsten 2000 år senere.

Efter romernes ødelæggelser gik den engang så velhavende og betydningsfulde by i glemmebogen, indtil det europæiske borgerskab fra slutningen af 1700-tallet fik en lidenskabelig interesse for det østerlandske, og arkæologer, forskere, fotografer, kunstnere og andet godtfolk begyndte at valfarte til blandt andet Palmyra. Interessen blev også vakt hos Glyptotekets grundlægger, brygger Carl Jacobsen, som vi kan tanke for at København huser denne enestående samling af portrætter fra de berømte gravtårne i Palmyra – den største samling uden for Syrien. Det er interessant at betragte disse personlige portrætter med indskifter, der gør, at menneskerne bag næsten står lyslevende for os i dag. Ved hjælp af moderne teknik har man rekonstrueret en af udstillingens perler, Skønheden fra Palmyra, så hun fremtræder komplet og i al sin farverige pragt som forskerne forstiller sig, hun kan have set ud.

Artefakter, lyd, videoprojektioner og tekster går op i en højere enhed på glyptotekets udstilling om Palmyra.

Udstillingen fortæller levende og interessant om Palmyras skæbne fra det lille samfund omkring kilden til dens storhed og fald, hvor artefakter og billeder går hånd i hånd med lyddesign og videoproduktioner, der dog ikke tager overhånd men er perfekt doseret. Planløsningen, detaljerne og udstillingens finish er af en sjælden udsøgt kvalitet, som, ud over ‘hovedpersonerne’, gør besøget til en stor oplevelse. Udstillingens plancher og billedtekster er sprogligt og informativt helt i top og særdeles læsevenligt sat op, så her bydes der på en masse viden og gode historier. Hvis man ikke har fået nok kan man i det omfangsrige, flotte og rigt illustrerede katalog hente oceaner af viden – på engelsk dog.

Endnu en mindeværdig udstilling på Glyptoteket – og så lige efter den mageløse udstilling med Pierre Bonnard!

Glyptoteket: Til 1. marts 2020

Posted in Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra